Din indkøbskurv

Total: 0,00 DKK

Puma

(0 produkter)

(194 produkter)

/ 30 / Alle

(194 produkter)

/ 30 / Alle
Vi har modtaget din besked, mange tak!
Der skete en fejl, beklager. Prøv igen senere.

Puma er et af de førende sportsmærker i verden, og mange sportsstjerner bærer den springende kat på deres tøj og sko. Med Pumas produkter kan du føle dig sikker på kvalitet og design lige meget om, det er sports- eller modetøj.

 

FC Midtjylland, OB, Usain Bolt og Fernando Alonso

I dag er Puma sponsor for mange hold og atleter verden over, blandt andet de danske hold OB og FC Midtjylland samt det italienske landshold og flere afrikanske landshold. Også verdensetteren, den jamaicanske sprinter Usain Bolt, er en del af Pumas velrenommerede hold ligesom Formel 1s Fernando Alonso.

 

Dassler Gebrüder Dassler Schufabrik

Tilbage i 1924 grundlagde brødrene Adolf og Rudolf Dassler Gebrüder Dassler Schufabrik i den tyske by Herzogenaurach. Fabrikken startede i deres mors vaskeri og på grund af uregelmæssig elektricitet, var brødrene ofte nødsaget til at gøre brug af pedalkraft for at få gang i deres maskiner.

Til de Olympiske Lege i 1936 får brødrene overtalt den amerikanske sprinter, Jesse Owens, til at løbe i deres sko. Til alt held for brødrene vandt Jesse Owens fire guldmedaljer, og deres sko bliver anerkendte blandt mange sportsfolk. Inden 2. verdenskrig sælger Dassler-brødrene allerede omkring 200.000 par sko årligt.

 

Dassler-brødrene bliver til Puma og Adidas

1948: Brødrene valgte at gå hver til sit på grund af nogle uoverensstemmelser, som opstod under 2. verdenskrig. Den yngste bror, Adolf Dassler, startede sit eget sportsmærke, Adidas (hans kælenavn var Adi Dassler). Rudolf valgte også at starte sit eget mærke, som i første omgang hed Ruda (Rudolf Dassler). Kort tid efter laves navnet om til Puma, som vi kender det i dag.

1948: Til den første fodboldkamp efter krigen spillede indtil flere spillere fra det vesttyske landshold i Puma-sko.

1952: Puma vandt sin første OL-guldmedalje, da Josy Barthel fra Luxemborg vandt 1500m løb ved legene i Helsinki.

1958: Pumas første logo lanceredes, og brødrene kæmpede om at få de bedste atleter i verden til at bære deres tøjkollektioner.

1962: Den store fodboldstjerne Pelé optrådte i Puma-fodboldstøvler ved VM i Chile.

1968: Pumas logo bliver ændret til det, vi kender i dag, ’the leaping cat’. Samme år lancerede Puma fodboldstøvlerne Puma King, som Pelé har på, da han endnu en gang bliver verdensmester i 1970.

1974: Rudolf Dassler dør, og hans sønner Armin og Gerd Dassler overtager styringen af sportsmærket.

1986: Puma bliver et aktieselskab, og sønnerne sælger tre år senere 72 % af deres andel til en schweizisk virksomhed.

 

Pelé til VM og Puma i samarbejde med Porsche, Ferrari og BMW

  • I dag ejer Pinault-Printempts-Redoute 62, 1 % er Pumas aktier, men Puma fungerer stadig som en selvstændig virksomhed.
  • I VM-finalen i 1970 sørger Pelé for at få ekstra opmærksomhed på Puma King, da han, inden kampen fløjtes i gang, beder om lov til at binde sine snørebånd, hvorfor millioner af tv-seere får et close-up af fodboldstøvlerne fra Puma.
  • Da Dassler-brødrene gik hver til sit, boede de stadig i byen, Herzogenaurach. Alle i byen splittedes ligesom brødrene mellem de to mærker. Selv byens to fodboldhold blev delte – ét spillede i Puma og ét i Adidas-sko. Byen fik kælenavnet ”Byen med bøjede hoveder”, fordi folk ofte kiggede ned for at se, hvilke sko andre havde på, når de mødte andre på gaden.
  • I 1950erne sagsøger Adidas Puma for mod betaling at lokke sportsstjerner til at benytte Puma frem for Adidas. Andre retssager mellem brødrenes mærker omhandlede patenter, hvor brødrene var uenige om, hvem der havde fundet på en bestemt teknologi først. De to brødre bliver aldrig gode venner igen, og selv om de er begravet på den samme kirkegård, ligger deres gravsteder så langt som muligt fra hinanden.
  • I 2000 lancerede Puma brandsikkert fodtøj i samarbejde med Porsche og Sparco. Også partnerskaber med Ferrari og BMW er en succes.

 

Nu har vi hos SPORT 24 også mulighed for at blive en del af Pumas hold, og den vil vi dele med dig. Så håber vi, at du bliver ligeså tilfreds som verdensstjernerne.

 Find nogle af de mest populære produktkategorier fra Puma her: 

Hjemmesiden bruger cookies

Hjemmesiden bruger Cookies.
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere. De er helt uskadelige og standard på de fleste webshops i dag.
Cookies på denne hjemmeside anvendes primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om cookies, og hvordan du sletter dem, klik venligst på Læs mere om Cookies.