Din indkøbskurv

Total: 0,00 DKK

Handelsbetingelser

Nedenstående betingelser gælder for alle køb af varer i Sportigans online shop på Sportigan.dk.

Disse handelsbetingelser accepteres af kunden i forbindelse med afgivelse af ordrer. Betingelserne vil til enhver tid være tilgængelige på Sportigans online shop og opdateres løbende.

Indhold på siden

Indledning

Sportigan.dk ejes og drives af G Sport, CVR-nr. 37 66 58 19, Stagehøjvej 22, 8600 Silkeborg, telefonnr. 30 21 38 80, e-mail: kundeservice@sportigan.dk.

Disse betingelser er gældende for køb af varer på Sportigan.dk til levering i Danmark, dog ikke Grønland og Færøerne.

 

Kundeservice hos Sportigan.dk

Du kan bestille varer i vores online shop på alle tidspunkter af døgnet. Har du generelle spørgsmål, forespørgsler på varer eller lignende, kan vi træffes via telefon eller e-mail. Vi har telefonsupport alle ugens hverdage i tidsrummet 8.00 – 16.00. Uden for åbningstid henviser vi til vores e-mail på kundeservice@sportigan.dk.

Vi bestræber os hele tiden på at yde den bedste service til dig og har derfor udarbejdet faste procedurer, der sikrer, at vores support er effektiv. Vi har samlet en liste over de oftest stillede spørgsmål fra vores kunder på Sportigan.dk, hvor du sikkert kan finde svar på de fleste af dine spørgsmål.

 

Bestilling af varer

Personalet hos Sportigan.dk håndterer bestillinger mandag – fredag fra kl. 8.00 – 14.00. Bestillinger, der er foretaget uden for dette tidsrum, bliver håndteret den følgende hverdag.

Du vælger de varer, du vil købe, og lægger dem i ”indkøbskurven”.  Du kan helt frem til selve bestillingstidspunktet rette i indholdet af indkøbskurven, og du kan løbende tjekke indholdet samt prisen for varerne.

Eventuelle fragtomkostninger vil fremgå af ordreoversigten samt ligeledes af den bestillingsbekræftelse, der fremsendes.

Når du er klar til at bestille, klikker du på ”GÅ TIL BESTILLING", hvor du indtaster dit navn, adresse, e-mail, tlf.nr. og vælger leveringsform.

Du kan ændre indhold i indkøbskurven helt frem til, du bekræfter dit køb ved at trykke på knappen ”Fortsæt til betaling”. Herefter går din ordre videre til Sportigan.dk.

Bemærk at Sportigan.dk sender dig en bestillingsbekræftelse i det øjeblik, du har lagt en ordre på webshoppen.

Bestillingsbekræftelsen er, som navnet antyder, en bekræftelse på, at vi har modtaget din bestilling. Når ordren er blevet pakket og faktureret, og betalingen er gennemført, sender vi dig en faktura pr. e-mail og en mail med ”Ordre afsendt” i titellinjen indeholdende information om pakkens trackingnr.

Hvis Sportigan.dk ikke er i stand til at opfylde din ordre som følge af for eksempel udsolgte varer, kontakter vi dig hurtigst muligt på enten telefon eller e-mail.

Du er ansvarlig og bærer risikoen for, at de indtastede kundeoplysninger er korrekte, idet Sportigan.dk ikke efterfølgende validerer eller kontrollerer disse oplysninger.

 

Priser og betaling

På Sportigan.dk kan du købe alle de kendte mærkevarer, som du kender fra sportsverdenen. Prisen på varen er altid inklusiv moms. Eventuelle fragtomkostninger fremgår ved link sammen med prisen på varekortet samt i indkøbskurven. Når du har gennemført bestillingen, vil du modtage en bestillingsbekræftelse på dit køb pr. e-mail. Selve betalingen bliver først gennemført, når vi afsender varen til dig. 

For at handle på Sportigan.dk skal du være fyldt 18 år og enten have MobilePay eller et gyldigt betalingskort, som vi accepterer. Hvis du endnu ikke er fyldt 18 år, kan du dog alligevel købe varer, hvis du har indhentet din værges accept eller i øvrigt har juridisk ret til at indgå købet.

Vi forbeholder os retten til at ændre priser og rabatter med øjeblikkelig virkning, men uanset dette vil din bekræftede pris på allerede bestilte varer selvfølgelig være gældende for din ordre.

Fragtomkostningerne vil fremgå af ordreoversigten samt ligeledes af den bestillingsbekræftelse, der fremsendes.

Sportigan.dk modtager betaling med MobilePay, Dankort/VISA/MasterCard/Maestro/JCB/American Express gennem samarbejde med NETS, der tidligere hed PBS, og som sammen med Sportigan.dk sikrer dig et trygt og sikkert køb. Bemærk også, at siden, hvor du angiver dine kortoplysninger, ser anderledes ud end resten af butikken - dette skyldes krav fra NETS, hvilket betyder, at siden er sikker og alle oplysninger krypterede. Din transaktion bliver gennemført i en PCI certificeret betalingsgateway, hvor dine kortinformationer krypteres. Kommunikationen mellem dig og betalingsgateway foregår via den såkaldte SSL (Secure Socket Layer) protokol. Det betyder, at uvedkommende ikke kan aflæse dit kortnummer eller andre informationer under transaktionen med NETS.

 

Bemærk: Det koster ikke ekstragebyr at betale med hverken MobilePay eller betalingskort. 

 

Gavekort

Dit Sportigan PBS (plastik) gavekort kan bruges på shoppen på følgende måde:


Du skal blot sende en e-mail til kundeservice@sportigan.dk med angivelse af dit gavekortnummer og det nøjagtige beløb, du ønsker at handle på shoppen for. Så trækker vi beløbet på dit PBS gavekort og sender dig et Sportigan.dk gavekort pr. e-mail. 


Når du har modtaget det nye gavekort pr. e-mail, lægger du den/de ønskede vare(r) i indkøbskurven, indtaster gavekortkoden i det tomme felt nederst til venstre inde i indkøbskurven (lige under den/de vare(r) du har valgt), og klik efterfølgende på den røde knap ”AKTIVÉR KODE”.

 
Gavekortkoden finder du på gavekortet i feltet ”Kode”. Det er en 10- eller 11-cifret kode bestående af både bogstaver og tal. Husk at skrive alle bogstaver i koden med STORT. 

 
OBS: Sportigan.dk gavekortet, du modtager pr. e-mail, kan IKKE bruges i de fysiske Sportigan butikker, men kun på webshoppen. 


Profil gavekort (4 cifre) og tilgodebevis kan IKKE bruges på Sportigan.dk. 

 

Levering


Sportigan.dk sørger for levering med GLS eller PostNord (med mindre andet angives) til modtager. Levering sker til den af kunden oplyste leveringsadresse.


På Sportigan.dk er der følgende leveringsmuligheder:

  • Vælg selv afhentning GLS (standard) - pakker udbringes mandag til fredag.
  • Vælg selv afhentning PostNord - pakker udbringes mandag til lørdag.
  • Levering til arbejdsplads med PostNord - pakker udbringes mandag til fredag.
  • Levering til din privatadresse med PostNord - pakker udbringes mandag til fredag.
     

Standard leveringsform på Sportigan.dk er vælg selv afhentning i en GLS PakkeShop. Hvis du ønsker en anden leveringsform (til en PostNord postbutik / pakkeboks, din arbejdsplads eller din privatadresse), skal du aktivt vælge dette under levering.


Vælg hvor du ønsker at hente din ordre (vælg selv afhentning)

Du kan vælge at hente din ordre i en GLS PakkeShop (standard) eller i et PostNord posthus / postbutik eller pakkeboks.


En GLS PakkeShop fungerer som afhentnings- og afsendelsessted for pakker. Den kan være integreret i en hvilken som helst slags butik (shop-in-shop-system). I Danmark er der mere end 1.300 GLS PakkeShops, hvor man kan hente pakker. Mange af butikkerne har lang åbningstid, hvilket gør det endnu nemmere at hente pakken på et tidspunkt, der passer dig.


En PostNord pakkeboks er en automat, hvor du kan hente din pakke. Der findes 160 pakkebokse rund om i landet og i 300 af Coops butikker, hvor pakkeboksen er tilgængelig i hele butikkens åbningstid. Med over 1.200 udleveringssteder i hele landet, er der altid et udleveringssted tæt på dig.  

Varerne leveres 1 - 2 hverdage efter din bestilling. Prisen for denne leveringsmåde er 29 DKK, hvis du køber for under 300 DKK. Køber du for 300 DKK eller der over, leveres varerne fragtfrit.

Det er muligt at følge pakken via Track din ordre.

 

Levering til din arbejdsplads

Du kan vælge at få din ordre sendt til dit arbejde. Det er naturligvis vigtigt, at du sikrer, at levering til arbejdspladsen er forenelig med din arbejdsplads politik.

Din pakke vil blive leveret til din arbejdsplads. Du skal blot angive navn og adresse på din arbejdsplads.

Varerne leveres 1 - 2 hverdage efter din bestilling. Prisen for denne leveringsmåde er 29 DKK, hvis du køber for under 300 DKK. Køber du for 300 DKK eller mere, leveres varerne fragtfrit.

Det er muligt at følge pakken via Track din ordre.

 

Levering til din privatadresse

Din pakke vil blive leveret til din bopæl. Er du ikke hjemme, når pakkeposten kommer, vil du modtage en SMS og en e-mail, der informerer om, at din pakke kan afhentes inden for de næste 7 hverdage på det oplyste udleveringssted. Ved afhentning på udleveringsstedet skal du medbringe
pakkenummeret, som fremgår af SMS'en og e-mailen, og ID for at få pakken udleveret.

Levering vil finde sted 1 - 2 hverdage efter din bestilling. Prisen for denne leveringsform er 39 DKK, uanset hvor meget du handler for.

Det er muligt at følge pakken via Track din ordre.

Skulle du glemme at hente din pakke på posthuset, returneres pakken til os efter 2 uger. I sådanne tilfælde pålægges du et gebyr på 50 DKK til dækning af returfragt.

 

Modtagelse af ordre

Du modtager din bestilling inden for 1 - 2 hverdage. Bestilles der flere produkter i samme ordre, og produkterne har forskellig leveringstid, skal du forvente den seneste leveringstid. Det skyldes, at ordren bliver sendt samlet.

Da Sportigan.dk ikke kan garantere lokale udbringningsforhold, kan Sportigan.dk ikke med sikkerhed angive, hvornår ordren leveres på den valgte adresse.

I tilfælde, hvor den ønskede vare ikke er på lager på bestillingstidspunktet, vil vi kontakte dig med oplysning om forventet levering. Vi vil ligeledes kontakte dig, hvis en vare bliver udsolgt, mens du foretager en bestilling af den pågældende vare.

Som forbruger har du ret til at hæve købet, såfremt hele ordren er forsinket i forhold til aftale.

Vi leverer udelukkende til adresser i Danmark og ikke til Færøerne, Grønland eller udlandet.
 

Please note: We deliver only to mainland Denmark.

Sportigan.dk does not deliver to any other countries incl. Greenland and Faroe Island. 

 

Fortrydelsesret

Du kan fortryde dit køb når som helst og hvor som helst, og du kan få udbetalt pengene for varen, hvis der er byttemærke på eller mod fremvisning af bon. Dette gælder såvel fysiske butikker som i vores Webshop. Du kan enten returnere varen i en af de fysiske Sportigan butikker eller sende den retur til webshoppen. Det vil sige, at du har en væsentlig udvidelse af de 14 dages fortrydelsesret, som lovgivningen giver.


Efter modtagelsen må du alene håndtere varerne på en måde, så du kan fastslå varernes art, egenskaber og den måde, som de fungerer på. Du hæfter for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Med andre ord – du kan prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik.


BEMÆRK:

Gældende for nethandel:

Vær opmærksom på, at hvis du sender en vare retur, der er blevet brugt eller vasket, vil varens værdi være forringet. I visse tilfælde vil værdiforringelsen være helt op til 100%, hvis varen ikke længere har en handelsmæssig værdi. Dette afgøres af Sportigan.dk efter modtagelse af varen. Dette gælder både på webshop og i de fysiske butikker.

Gældende for handel i de fysiske butikker:

En vare, der er købt i en fysisk butik og returneret til en fysisk butik, er ikke omfattet af reglerne for nethandel. Her gælder de samme servicevilkår, som vi altid har givet vores kunder. Dvs. kunden har ret til at afprøve produktet i den fysiske butik, men hvis kunden returnerer varen til butikken, og den er brugt (og dermed ikke salgbar længere), så gælder reglerne omkring minimum værdiforringelse ikke (dvs. værdiforringelsen er 100% på en brugt vare).


For at modtage hele købsbeløbet retur må du altså gøre det samme ved køb på webshoppen, som man kan i en fysisk butik. Du må afprøve varen, men ikke tage den i egentlig brug.


VIGTIG:
Jf. den nye forbrugeraftalelov skal en kunde, der fortryder sit køb, indgive en skriftlig meddelelse (f.eks. ved postbesørget brev, på fax nr. 30 21 30 99 eller pr. e-mail til kundeservice@sportigan.dk). Vi forventer, at du afsender varen hurtigst mulig efter, at du har givet besked om fortrydelse. Den skal dog sendes senest 14 dage efter, at du har meddelt os, at du har fortrudt dit køb. Du kan benytte vores returformular, hvis du ønsker at fortryde dit køb.


Hvis du fortryder købet, kan du:

RETURNERE TIL EN FYSISK BUTIK


Du kan altid returnere dine onlinekøb gratis i alle Sportigan butikker. Vi bytter med et smil eller betaler pengene tilbage til dig. Se oversigt over de fysiske Sportigan butikker her.


RETURNERE TIL WEBSHOPPEN


Bor du ikke nær en butik, har vi gjort det nemt for dig, at returnere til webshoppen. Der er vedlagt en returlabel i pakken sammen med dit køb.


Vælger du at bruge returlabelen, betaler du kun 29 DKK for at sende din pakke tilbage til os. De 29 DKK bliver automatisk modregnet de penge, du skal have retur.


Udfyld venligst returformularen, som du ligeledes har modtaget i pakken sammen med dit køb, og send den til os sammen med returvaren.


Bemærk: Anvender du anden returlabel fra f.eks. PostNord koster returforsendelsen min. 80 DKK. I så fald skal pakken sendes til


Sportigan.dk /SPORT 24 – Web-Retur
Eksportvej 1
8653 Them


Visse varer kan i kraft af deres størrelse ikke returneres med normal post. Dette gælder for eksempel bordtennisborde. Udgiften for returnering af et bordtennisbord med Danske Fragtmænd forventes at beløbe sig til ca. 400 DKK, afhængig af hvor i landet du bor.

Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen uden samtidig at give os tydelig meddelelse om dette.



Varer undtaget fortrydelsesretten

Forseglede varer, som af sundheds- eller hygiejnemæssige årsager ikke er egnet til at blive returneret, og hvor forseglingen er blevet brudt efter leveringen. F.eks. proteinpulver, -barer og lignende.

Varer, som er specielt fremstillet eller tilpasset efter kundens individuelle ønske. Dette gælder også såfremt tilpasningen er påbegyndt, f.eks. ved tryk og brodering. 

 

Returnering og ombytning
 

Returnering / ombytning af din vare i en fysisk Sportigan butik

Du kan vælge at returnere / ombytte varen i en af de mange Sportigan butikker. Du skal i så fald medbringe din faktura (eller en kopi af denne) som dokumentation. Er du medlem af Klub Sportigan, vil du altid have en online kvittering, som du kan bruge som dokumentation. Den fremgår inde på din Klub Sportigan konto.
 

Returnering / ombytning af din vare til Sportigan.dk weblager

Webshoppen kan ikke tilbyde at bytte varen for dig, men du kan returnere varen til webshoppen og få pengene tilbage, og afgive en ny ordre på den ønskede vare / størrelse. 

Du skal selv betale for at pakken returneres, og det er dig, der hæfter, hvis der opstår en skade under transporten.

Vi har gjort det nemt for dig, at returnere til webshoppen. Der er vedlagt en returlabel i pakken sammen med din ordre. Vælger du at bruge returlabelen, betaler du kun 29 kr. for at sende din pakke tilbage til os. De 29 kr. bliver automatisk modregnet de penge du skal have retur.


Bemærk: Anvender du anden returlabel fra f.eks. PostNord koster returforsendelsen min. 80 DKK.


Visse varer kan i kraft af deres størrelse ikke returneres med normal post. Dette gælder for eksempel bordtennisborde. Udgiften for returnering af et bordtennisbord med Danske Fragtmænd forventes at beløbe sig til ca. 400 DKK, afhængig af hvor i landet du bor.


Udfyld venligst returformularen, som du ligeledes har modtaget i pakken sammen med dit køb, og send den til os sammen med returvaren.


Returformularen skal bare lægges i pakken sammen med varen, returlabelen klistres uden på, og pakken afleveres i den nærmeste GLS PakkeShop / PostNord postbutik. 

Når du giver os meddelelse om, at du ønsker at returnere en vare og dokumenterer afsendelsen, vil vi altid refundere dig pengene indenfor 14 dage. Giver du ikke meddelelse, men bare returnerer varen med besked om årsagen, refunderer vi pengene til dig så hurtigt som muligt og senest efter 14 dage. Vær opmærksom på, at der kan gå 1-2 dage inden beløbet figurerer på din konto.


Returadresse:


Sportigan.dk / sport 24 - WEB RETUR
Eksportvej 1
8653 Them

Emballage og varens stand, når du sender den tilbage

For yderligere oplysninger om returnering til webshoppen se afsnittet Returnering / ombytning af din vare til Sportigan weblager ovenfor.


Varen bedes sendes tilbage i original emballage. Skotøjsæsker må ikke benyttes som forsendelsesemballage, tapes til, frankeres eller lignende, men skal sendes med retur. Varen eller emballagen må ikke være beskadiget, og mærker og mærkater skal være intakte. Hvis den originale emballage mangler, kan det muligvis medføre en værdiforringelse af varen.


Ved tilbagelevering bør du sørge for, at varerne er forsvarligt indpakket. Du har nemlig selv ansvaret for pakken/varerne, indtil vi modtager den. Gem derfor forsendelseskvittering samt evt. track and trace nummer.


Du hæfter for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Med andre ord – du kan prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik. Hvis varen er prøvet udover hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi.


Du skal være opmærksom på, at hvis du sender en vare retur, der er blevet brugt eller vasket, vil varens værdi være forringet. I visse tilfælde vil værdiforringelsen være større (helt op til 100%), hvis varen ikke længere har en handelsmæssig værdi. Dette afgøres af Sportigan.dk efter modtagelse af varen. Dette gælder både på webshoppen og i de fysiske butikker. 

For at modtage hele købsbeløbet retur må du altså gøre det samme, som man kan i en fysisk butik. Du må afprøve varen, men ikke tage den i egentlig brug.
 

VIGTIGT
Vi forventer, at du returnerer varerne hurtigst muligt efter, du har givet besked om fortrydelse, og du skal sende dem retur senest 14 dage efter, du har givet os meddelelse om fortrydelsen.


Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav, uden omdeling eller lignende.

Det er ikke muligt at indlevere varen personligt til en medarbejder på Sportigans webshop-lager.  

 

Refusion / Tilbagebetaling

Hvis du fortryder dit køb, får du naturligvis det beløb, du har indbetalt til os, tilbage.

I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet.


Du skal være opmærksom på, at hvis du sender en vare retur, der er blevet brugt eller vasket, vil varens værdi være forringet. I visse tilfælde vil værdiforringelsen være større (helt op til 100%), hvis varen ikke længere har en handelsmæssig værdi. Dette afgøres af Sportigan.dk efter modtagelse af varen. Dette gælder både på webshoppen og i de fysiske butikker.


Hvis du benytter din fortrydelsesret, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (dog ikke ekstra omkostninger som følge af dit eget valg af en anden leveringsform end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde denne aftale og modtaget dokumentation for afsendelsen. Giver du ikke meddelelse, men bare returnerer varen med besked om årsagen, refunderer vi pengene til dig så hurtigt som muligt og senest efter 14 dage. Vær opmærksom på, at der kan gå 1-2 dage inden beløbet figurerer på din konto.


Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling til samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet.


Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, med mindre du inden da har fremlagt dokumentation for at have returneret den.

BEMÆRK:
Du kan miste dit købsbeløb, helt eller delvist. Det sker, hvis varens værdi er forringet, fordi 

  • du reelt har taget varen i brug,
  • den er blevet beskadiget, mens du havde ansvaret for den,
  • du har håndtereret varen på anden måde, end det var nødvendigt, for at du kunne fastslå varens art, egenskaber og den måde, som den fungerer på
     

Eneste omkostning du har, hvis du fortryder dit køb, er portoen for at sende varen tilbage til os.

 

BEMÆRK: 

  • Det er ikke muligt at få pengene udbetalt for varer, der er betalt med gavekort eller tilgodebevis.
  • Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav.


Returnering af varer sker på eget ansvar. Såfremt varens værdi overstiger DKK 5000, anbefales det at du returnere varen som værdipakke, hvormed du som kunde er forsikret, såfremt pakken skulle gå tabt i posten.


For praktiske detaljer - se punktet ''Returnering og ombytning''.

  

Reklamation og mangelregler
 

Hvis der er noget galt med varen (reklamationsret):

Når du som forbruger handler på Sportigan.dk har du selvfølgelig 24 måneders reklamationsret. Dit køb er omfattet af købeloven, herunder mangelreglerne. Det betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.

Det er selvfølgelig et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.

Ved fejl eller mangler kan du enten rette henvendelse til en af de fysiske Sportigan butikker eller kontakte kundeservice pr. mail via kundeservice@sportigan.dk eller på telefonnr. 30 21 38 80.

Ved fejl ved leverance bedes du kontakte kundeservice pr. mail via kundeservice@sportigan.dk eller på telefonnr. 30 21 38 80.

 

Hvor hurtigt skal jeg indsende en reklamation?

Du skal reklamere indenfor ”rimelig tid” efter, at du har opdaget manglen ved varen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.


Sådan gør du

Er reklamationen berettiget, refunderer vi dine (rimelige) fragtomkostninger. Hvis du kontakter kundeservice pr. mail via kundeservice@sportigan.dk eller på telefonnr. 30 21 38 80, kan vi sende dig en returlabel, så du kan returnere varen til os omkostningsfrit.


Er reklamationen ikke berettiget, skal du selv afholde alle udgifter til transport, herunder vores fragtomkostninger til returnering af varen efter undersøgelse.


Udfyld en returformular (link til returformular, hvis varen er købt på Sportigan.dk  / link til returformular, hvis varen er købt i en af de fysiske Sportigan butikker) og send den til os sammen med varen med en kort beskrivelse af, hvad fejlen består i.

 

Varen sendes til:

 

Sportigan.dk / SPORT 24 – Web retur
Eksportvej 1
8653 Them

 

Husk at varen altid skal sendes i forsvarlig emballage og at få en kvittering for afsendelse. Du har nemlig selv ansvaret for pakken/varerne indtil vores modtagelse - gem derfor forsendelseskvitteringen.

Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav, uden omdeling eller lignende. 



Accept af cookies

Når du besøger Sportigan.dk første gang, modtager du automatisk en cookie. En cookie er en lille tekstfil, der lagres i din web-browser (f.eks. Internet Explorer, Safari, Netscape Navigator, Opera, etc.), og som registrerer dig som unik bruger.


ANVENDELSE AF COOKIES GENERELT
Anvendelse af cookies er standard på stort set alle webshops i dag. Det er vigtigt, at du accepterer cookies for at kunne anvende alle webshoppens funktioner. Hvis du ikke accepterer cookies, kan du f.eks. opleve problemer med at lægge en vare i din indkøbskurv.

 
ANVENDELSE AF COOKIES PÅ Sportigan.dk
På Sportigan.dk anvendes cookies til statistik, optimering af webshoppen samt at sikre relevans i vores tilbud. En cookie kan indeholde tekst, tal eller f.eks. en dato, men der er ingen personlige oplysninger gemt i en cookie. En Cookie er ikke et program og kan ikke indeholde virus.


COOKIES OG STATISTIK
En cookie leverer simple data til statistik-programmet, Google analytics. Sportigan.dk anvender Google Analytics til at føre demografiske og brugerrelaterede statistikker, og dermed fastlægge nærmere, hvem der besøger Sportigan.dk, med det formål at registrere anonyme informationer som IP-numre, antal bytes sendt og modtaget, internethost, tid, browsertype, browserversion, skærmopløsning. Via cookies har vi også mulighed for at tilpasse og oprette indhold og tjenester, der stemmer overens med dine interesser og ønsker. Disse oplysninger gemmes på Googles servere. Fra Google Analytics får vi rapporter om aktiviteten på Sportigan.dk. Google Analytics kan videregive oplysningerne til tredjemand, hvis loven kræver det.


Google Analytics sætter to typer cookies: 
En permanent cookie, der viser om brugeren er tilbagevendende, hvor brugeren kommer fra, hvilken søgemaskine, der er brugt etc. Permanente cookies gemmes på din harddisk, indtil de udløber, eller indtil du selv sletter dem.


Sessionscookies, som bruges til at vise, hvornår og hvor længe en bruger er på sitet. Sessionscookies udløber efter hver session, det vil sige, når du lukker din fane eller browser. I visse tilfælde vælger man et bestemt tidsinterval på en session. Eksempelvis 8 timer, hvor de valgte varer vil være synlige i din indkøbskurv. Google Analytics sammenkører ikke din IP-adresse med andre oplysninger, Google Analytics ligger inde med.


De fleste browsere lader dig slette cookies fra din harddisk, blokere for alle cookies eller modtage en advarsel, før der gemmes en cookie. Se vejledningen til din browser eller hjælpefunktionen for at få mere information om disse funktioner. Du skal dog være opmærksom på, at du ikke kan handle på www.sportigan.dk uden accept af cookies. Derfor er det vigtigt, at du har indstillet din browser til at acceptere cookies.

 

Personoplysninger

Sportigan.dk er underlagt den danske persondatalov, og enhver transaktion mellem kunde og online shop sker under iagttagelse af persondataloven. Sportigan.dk er jf. persondataloven at betragte som dataansvarlig for de oplysninger, der registreres om kunder og besøgende på www.sportigan.dk/.

Ved køb på Sportigan.dk accepterer du vores politik om beskyttelse af personoplysninger.

I forbindelse med, at du anvender Sportigan.dk, indsamler vi forskellige oplysninger om dig gennem enten cookies (se separat afsnit), eller gennem registrering af diverse oplysninger fra dig inde på shoppen. Vi har udarbejdet en række retningslinjer vedr. indsamling af personlige oplysninger, som du kan læse i næste afsnit.
 

Retningslinjer for indsamling af personlige oplysninger

Sportigan.dk beder generelt kun om personlige og brugerrelaterede oplysninger, når du ønsker at tilmelde dig nyhedsbreve, konkurrencer eller andre tjenester. Personlige oplysninger indsamlet af Sportigan.dk begrænser sig primært til e-mailadresse, navn, adresse, køn, og alder, men kan også indeholde andre oplysninger som f.eks. interesser m.m.

Ved køb på hjemmesiden udbeder Sportigan.dk sig kundens navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse, som er nødvendige for at effektuere og behandle ordren.

Vi giver dig mulighed for at modtage nyheder, tilbud og anden information fra Sportigan.dk Dette kræver blot, at du vælger at blive optaget på vores mailingliste. Du kan til enhver tid og uden omkostninger tilmelde og afmelde dig vores mailingliste.

Sportigan.dk gemmer ikke navne og e-mailadresser på brugere, der har afmeldt tjenester eller har deltaget i eksempelvis konkurrencer.
 

Når du besøger Sportigan.dk, accepterer du gældende retningslinjer.
 

Beskyttelse af dine personoplysninger

Det er vigtigt for Sportigan.dk, at dine personlige oplysninger opbevares sikkert og fortroligt. Adgangen til alle registrerede brugerdata på Sportigan.dk er begrænset til betroede medarbejdere hos G Sport / Sportigan.dk, og vores sikkerhedsforanstaltninger kontrolleres løbende for at afgøre, om oplysninger om vore brugere håndteres forsvarligt og under stadig hensyntagen til brugerens rettigheder. Betaling foregår altid igennem en SSL forbindelse, og vi gemmer ikke kortoplysninger.


Personoplysninger og videregivelse til tredjepart

Vi anvender kun dine personlige oplysninger i Sportigan.dk-regi. Når du registrerer dig på Sportigan.dk eller på anden vis opgiver dine oplysninger, videregiver eller sælger Sportigan.dk ikke dine oplysninger til tredjepart. Ligesom logfiler og anden standardinformation heller ikke bliver videregivet eller solgt til tredjepart.

Sportigan.dk anvender tredjepartsprogrammet Raptor Smart Advisor (RSA). RSA udvikles og drives af virksomheden Raptor Services A/S. RSA indsamler og behandler adfærdsdata, når du besøger og handler på Sportigan.dk. Samarbejdet betyder, at data, der bliver dannet på vores website, bliver bearbejdet, således at indholdsmæssig relevans sikres for dig på såvel website, i annoncer som i nyhedsbreve. Brugerne genkendes vha. cookies. De indsamlede og bearbejdede data bliver ikke videregivet eller solgt på nogen måde af RSA. Al data er sikret mod uautoriseret adgang og behandles i overensstemmelse med Dansk lovgivning. 


Ændring af retningslinjer for indsamling af personlige oplysninger

Den hurtige udvikling af internettet kan gøre ændringer i vores behandling af private oplysninger nødvendige. Sportigan.dk forbeholder sig derfor ret til at opdatere og ændre retningslinjerne i nærværende dokument. Når vi gør det, retter vi også datoen for 'sidst opdateret' nederst i dokumentet. I tilfælde af væsentlige ændringer giver Sportigan.dk dig besked ved at anbringe en meddelelse på en fremtrædende plads på Sportigan.dk.
 

Ændring eller sletning af personlige data

Hvis dine personlige oplysninger ændrer sig, eksempelvis din e-mail adresse, eller hvis du ikke længere ønsker at bruge de tjenester, som du har tilmeldt dig på Sportigan.dk, er det muligt at opdatere eller slette dine personlige oplysninger ved enten at logge ind på din konto eller sende en mail til kundeservice@sportigan.dk.


Personoplysningerne registreres hos G Sport Danmark A/S og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes. 


Som registreret hos G Sport Danmark A/S, har du altid ret til at sende os dine indvendinger mod registreringen. Du har også ret til indsigt i hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter persondataloven. Henvendelse i den forbindelse sendes til: kundeservice@sportigan.dk 

 

Lovvalg og værneting

Køb af varer på Sportigan.dk er undergivet dansk ret. Enhver tvist afgøres af de ordinære danske domstole.
 

Klageadgang

Hvis du vil klage over dit køb, bedes du i første omgang rette henvendelse til kundeservice på telefonnr. 30 21 38 80 eller via e-mail til kundeservice@sportigan.dk.

I fald det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du indgive klage til 

Center for Klageløsning
Nævnenes Hus
Toldboden 2 
8800 Viborg


Du kan også klage til Center for Klageløsning via www.forbrug.dk.

 

EU-Kommissionen online klageportal (ODR) kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant for forbrugere med bopæl i et andet EU-land. Klage indgives her

 

Samlet aftale

Disse betingelser udgør sammen med hjemmesidens priser, kontraktdetaljer og retningslinjer vedr. beskyttelse af personoplysninger den samlede aftale, der relaterer sig til vores levering af varer til dig.
 

Kontaktoplysninger

Vi besvarer gerne de spørgsmål, du måtte have vedr. disse handelsbetingelser, eller andre aspekter af vores service. Kontakt venligst vores kundeservice på telefon 30 21 38 80 eller via e-mail på kundeservice@sportigan.dk.

 

 

Sidst opdateret: Den 13. november 2017

 

Standardfortrydelsesformular

(Denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende)

 

Til:

Sportigan.dk

Stagehøjvej 22

8600  Silkeborg

Fax: 30 21 30 99

E-mail: kundeservice@sportigan.dk

  

Jeg meddeler herved, at jeg ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min købsaftale om følgende varer/tjenesteydelser:

__________________________________________________________________________________

 

Bestilt den: _______________________________     Modtaget den: _______________________________

 

Ordrenr.: _______________________________    

 

 

Forbrugerens navn: ______________________________________________________________________

 

Forbrugerens adresse:  ___________________________________________________________________

 

Forbrugerens underskrift: _________________________________________      Dato: _________________

(kun hvis formularens indhold meddeles på papir)

Hjemmesiden bruger cookies

Hjemmesiden bruger Cookies.
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere. De er helt uskadelige og standard på de fleste webshops i dag.
Cookies på denne hjemmeside anvendes primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om cookies, og hvordan du sletter dem, klik venligst på Læs mere om Cookies.