Handelsbetingelser

Sportigan WEB salgs- og leveringsbetingelser (gyldig fra august 2009)

1 Adresse
2 Handel på Sportigan Webshop
3 Gavekort
4 Reklamation 
5 Fortrydelsesret 
6 Sportigan dataregistrering 
7 Force majeure

Adresse

Sportigan.dk
Nibevej 54
9200 Aalborg SV
CVR: 13705496

Handel på Sportigan Webshop www.sportigan.dk

Bestillingsafgivelse på sportigan.dk's webshop er uden forbindtlighed, og aftale om køb af produkter herfra anses først for endeligt indgået, når ordrebekræftelsen er fremsendt.

Køb på sportigan.dk kan kun foretages via vores webshop på adressen www.sportigan.dk.

Varer købt via sportigan.dk leveres til din adresse. Dog kun til adresser i Danmark, og kun til brofaste øer.

Når du køber via sportigan.dk skal du oplyse dit navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse. Du skal vælge leveringsdag, betalingsform og gennemføre betaling. Herefter modtager du pr. email en automatisk genereret kvittering på din bestilling. Denne kvittering er ikke en ordrebekræftelse.

Ordrebekræftelsen modtager du først pr. email, når din bestilling er videresendt til en af vores respektive forretninger.

Vælger du at indtaste dit mobilnr. i forbindelse med et køb, vil du foruden en kvittering på din bestilling pr. e-mail også modtage den første af 3 sms-beskeder. Den første besked er en kvittering på, at vi har registreret din bestilling. Denne kvittering er ikke en ordrebekræftelse. Den anden giver dig besked om, hvilken af vores mange Sportigan butikker, din bestilling er videresendt til. Den tredje fremsendes, når den pågældende butik har afsendt varen/-rne og du vil her få oplyst pakkenr. (fra Post Danmark eller GLS) så du kan følge din pakke via Track and Trace (Post Danmark eller GLS) frem til leveringsadressen.

Hvis det mod forventning ikke har været muligt at levere alle dine varer, eller hvis din ordre indeholder erstatningsvarer, vil vi kontakte dig efterfølgende enten pr. telefon eller pr. mail.

Gavekort

Gavekortet kan anvendes i webshoppen på www.sportigan.dk og i alle Sportigan forretninger over hele Danmark. Gavekortet kan ikke indløses til kontanter. Gavekortet er omkostningsfrit for kunden. Gavekortet er et ihændehaverkort, som betyder, at det er indehaveren af kortet, som har det fulde ansvar for gavekortet. Gavekortet kan spærres ved oplysning af gavekortsnummeret, som findes på kortets bagside. Gavekortet kan af lovmæssige årsager kun udstedes på max. 1.150,- DKK. Såfremt gavens størrelse overstiger dette beløb udsteder vi gerne flere.

Fri levering af gavekort:
Ved køb af gavekort online på www.sportigan.dk opkræves ikke leveringsomkostninger.

Ønsker du at betale med et gavekort i webshoppen på www.sportigan.dk, kan du læse hvordan her www.sportigan.dk/om-sportigan/kundeservice.  

Reklamation

Alle leveringer håndpakkes i en af vores butikker, og i den proces tjekkes varer for fejl og mangler, inden de afsendes. Hvis du modtager et produkt, som du ikke mener er i orden, vil vi meget gerne høre fra dig pr. mail på shop@sportigan.dk, så vi kan rette fejlen.

For alle reklamationer gælder, at de skal ske hurtigst muligt.

Som udgangspunkt betaler vi dig pengene tilbage, hvis en vare ikke er i orden. Hvis du reklamerer så hurtigt som muligt - og inden to dage fra du har modtaget varen - kan vi som regel nå at rette din bestilling, så du aldrig kommer til at betale for den defekte vare. Der vil dog være situationer, hvor vi vil bede dig om at sende os den defekte vare - i så fald krediterer vi dig selvfølgelig også for de udgifter du har haft i den forbindelse.

Du kan kontakte os via e-mail eller telefon.
Skriv til shop@sportigan.dk  eller ring på 9816 1522.

Når du handler på sportigan.dk har du selvfølgelig 24 måneders reklamationsret. Det betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.

Det er selvfølgelig et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.

Hvor hurtigt skal jeg reklamere?
Du skal reklamere indenfor - rimelig tid - efter, at du har opdaget manglen ved varen. Hvis du reklamerer indenfor to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.

Vi refunderer rimelige fragtomkostninger
Er reklamationen berettiget refunderer vi naturligvis dine (rimelige) fragtomkostninger.

Hvis du ønsker at reklamere, skal varen sendes til den Sportigan butik, der har afsendt den - se den liste du har fået fremsendt med dit produkt.

Vi har brug for følgende information når du sender varen til os
Når du returnerer varen, bedes du oplyse hvad problemet er, så detaljeret som muligt.

Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller lignende.

Husk at varen altid skal sendes tilbage i forsvarlig emballage, og få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.

Fortrydelsesret

Hvis du fortryder købet, skal du inden 14 dage efter modtagelse sende varen retur. Du skal selv betale for returforsendelse af varen. For at du kan fortryde købet skal varen tilbageleveres i væsentlig samme stand og mængde som ved modtagelsen. Når vi har kontrolleret varens stand, kontakter vi dig for at høre, hvorledes vi kan returnere dine penge. Du kan også fortryde købet ved at nægte at modtage varen.

Hvis du ønsker at fortryde dit køb skal varen sendes til den Sportigan butik der har afsendt den - se den liste du har fået fremsendt med din vare. Du kan også bytte i din nærmeste i Sportigan butik.
 

Sportigan dataregistrering

Når du sender en bestilling til os, skal du oplyse dit navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse.

Vi har behov for disse oplysninger for, dels at kunne holde dig informeret om din bestilling, og dels at kunne levere varerne til dig. Oplysningerne transmitteres ikke i krypteret tilstand, og de lagres ikke i krypteret tilstand.

Alle de oplysninger vi registrerer, behandles fortroligt og i henhold til persondataloven. Da bogføringsloven kræver det, gemmes disse oplysninger i 5 år.

De vil ikke blive solgt, videregivet eller på anden måde overdraget til tredjepart. Som registreret har du altid ret til og mulighed for indsigt, ligesom du kan gøre indsigelse mod en registrering. Hvis du har spørgsmål, er du altid meget velkommen til at skrive eller ringe til os.

Når der indsamles personoplysninger via vores website, sikrer vi, at det altid sker ved afgivelse af dit udtrykkelige samtykke, således at du er informeret om præcis, hvilke oplysninger, der indsamles og hvorfor.

Direktøren for sportigan.dk har adgang til de oplysninger, der registreres om dig.

Den dataansvarlige på sportigan.dk

Cookies
På sportigan.dk anvendes cookies med det formål at optimere websitet og dets funktionalitet, og dermed gøre besøget så nemt som muligt for dig.

Du kan til enhver tid slette cookies fra din computer, hvordan afhænger af din browser.

Logstatistik
Vi bruger en logstatistik på sportigan.dk hvilket betyder, at et statistik-system opsamler information, som kan give et statistisk billede af, hvor mange besøgende vi har, hvor de kommer fra og hvor på websitet det forlades mv.

Logstatistikken anvendes kun med det formål, at optimere sportigan.dk. 

Force majeure

Sportigan er berettiget til at annullere ordrer eller udskyde aftalt levering af produkter, og er i øvrigt fri for ansvar for enhver manglende, mangelfuld eller forsinket levering, der helt eller delvist skyldes omstændigheder, som ligger uden for Sportigans - rimelige kontrolmuligheder, såsom oprør, uroligheder, krig, terrorisme, brand, offentlige forskrifter, strejke, lockout, slow-down, mangel på transport-midler, vareknaphed, sygdom eller forsinkelse eller mangler ved leverancer fra leverandør, uheld i produktion eller afprøvning, eller manglende energiforsyning. Samtlige købers beføjelser suspenderes eller bortfalder i sådanne tilfælde. Køber kan hverken i tilfælde af annullering eller udskudt effektuering kræve skadeserstatning eller fremsætte noget krav i øvrigt mod Sportigan. Ovenstående ansvarsfraskrivelse gælder medmindre andet følger af dansk rets ufravigelige regler.

Sportigan

Gå til forsiden
Gå til indkøbskurv 00